Kunstgræsbane vs. naturgræsbane: kampen om fordelene!

Historik og fordele ved kunstgræsbanen

Den første generation af kunstgræs til sportsbaner stammer fra 1960'erne og blev primært brugt til hockey. De første kunstgræsfodboldbaner dukkede op i 1980 i England med anden generation, men høstede hård kritik. I 1990'erne var man endda tvunget til at vende tilbage til naturgræs efter store kvalitetsbrister og mange sikkerhedsproblemer. Siden 2000'erne har FIFA forsøgt at forbedre spilleforholdene på kunstgræs ved at indføre regulerende standarder. Tredje generation af kunstgræs er blevet gennemgribende revideret.

Hvad er de vigtigste argumenter for kunstgræs?

• Modstandsdygtighed over for vejrforhold
• Hyppigere brug
• En økonomisk fordel

Det sidste punkt skal dog nuanceres, for en kunstgræsbane kræver – hvilket tilhængerne ofte fortier – også vedligeholdelse og er ikke evig (en kunstgræsbanes levetid er 10 til 15 år). Der er derfor ingen væsentlig gevinst (ved samme græskvalitet).

Fordelene ved naturgræs

Naturløsningen har ikke brug for reklame; den bliver hyldet af både amatører og professionelle. Naturgræsbanernes iboende fordele:

• Miljøvenlig og CO2-neutral
• Gavnlig for menneskers sundhed
• Spillerne er enige om den
• Bedre rentabilitet

Det sidste punkt skal også vurderes ud fra forskellige parametre, blandt andet banens brug. Bemærk, at valget af en robotplæneklipper øger den reelle rentabilitet ved naturgræs betydeligt. Investeringsomkostningerne til en kunstgræsbane er i størrelsesordenen 500.000,- €, mens investeringsomkostningerne til en naturgræsbane, der plejes af en robot , er i størrelsesordenen 15.000,- €. Opdag alle fordelene ved klipperobotten til pleje af sportsbaner.

Desuden må miljøkriteriet ikke tages let på. Mange undersøgelser beretter om de sundhedsmæssige farer ved kunstgræssets kemiske komponenter. Derudover er genbrug af en kunstgræsbane forbundet med væsentlige omkostninger.

Spilstatistikker og opståede skader

Det er ikke let at måle kunstgræssets indvirkning på spillet. Med spredte stikprøver, forskellen mellem spillere, der er vant til løsningen, og nybegyndere, investorernes pres, … Alligevel er her de vigtigste konstateringer:

• Banetypen har ingen indflydelse på afleveringernes kvalitet. Statistisk set er der dog flere afleveringer på kunstgræsbaner. Angrebet viser sig bedre på kunstgræs, men antallet af indlæg er højere på naturgræs. Hvad angår spilstatistikker er de to løsninger mod al forventning lige gode.
• De, der er vant til naturgræs, finder kunstgræs fysisk hårdere at spille på. Især skulle det være sværere at løbe rundt på banen uden bolden; kan fænomenet hænge sammen med det højere antal afleveringer? Desuden bemærker spillere, der er vant til græs, en mangel på præcision og boldkontrol på kunstgræs

Hvad angår banens indflydelse på skader, er spørgsmålet heftigt debatteret.

• Der findes et hav af undersøgelser, og nogle viser, at visse skadestyper – forstuvede ankler og hudlæsioner – fremmes af kunstgræsbanen. De fleste er dog enige om, at der ikke er nogen samlet forskel.

Konklusion: bolden i midten eller falsk facade?

Det er en tæt kamp, der påvirkes af mange aktører. Lad os huske, at kunstgræs bruges som alternativ til naturgræs. Tredje generation har rettet de største kendte ulemper ved kunstgræs. Alligevel er det stadig naturgræsset, der har spillernes og træneres præference.

Endelig er hjørnestenen i begge løsninger banens vedligeholdelse. Kvaliteten, både af naturgræsset og kunstgræsset (bestemt blandt andet af typerne af fyld), afgør tilfredshedsgraden og den værdi, investeringen tildeles.

Nysgerrig efter at kende hemmelighederne bag pleje af fodboldbaners græs og de seneste teknologiske fremskridt på området? Læs vores casestudie om en fodboldbane og find mere information i blogkategorien Pleje med al information om pleje af naturgræs.