Traditionel regenerering med efterså: professionelle råd

Hvornår foretager man en efterså?

Ved sæsonens slutning, i maj-juni, er det tid til regenerering af fodboldbanerne. Bemærk, at der også kan foretages en anden såning i begyndelsen af sæsonen. Traditionel efterså vælges 9 gange ud af 10. En fuldstændig regenerering med afskalning af banen foretages, når skaderne er for store, og på baner, hvor det er muligt. Maskinens kørsler (af typen Koro Topfieldmaker) har nemlig en pris, og banen kan ikke hurtigt tages i brug igen.

De forskellige trin i en regenerering med efterså:

Sandtildækning

Sandtildækning forbedrer jordens tekstur og struktur i de første centimeter. Mellem 30 og 60 tons sand fordeles jævnt over banen. Behandlingen kan om nødvendigt gentages flere gange om året, men er mest effektiv i græssets vækstperiode. For kraftig sandtildækning risikerer at kvæle græsset og lade filten brede sig. Bedre en regelmæssig sandtildækning fastlagt ud fra jordanalysen. Nogle baner får sandtildækning hver måned, “top dressing”. Banen hæves så reelt år for år! Efter flere kørsler med en maskine af typen Koro ved afskalning af banen er man tilbage på det oprindelige niveau.

Kan sand slide på en robotplæneklippers knive?

Nej, for sandet bliver ikke liggende på overfladen; vanding får det til at trænge lettere ned. Til orientering: 90 tons sand fordelt på en bane på 7140 m² svarer til 0,8 cm. Det er langt under den anbefalede klippehøjde på 4 cm. På en golfgreen slides knivene derimod af sandtildækningen, da klippehøjden her er 4 mm.

Luftning

Spillernes trampen, vedligeholdelsesmaskinernes kørsel, nedbør og jordens naturlige sætning kan give en sammenpresset bane. Men jordens balance mellem luft og vand er afgørende for at få en sund og holdbar græsplæne. Kernehulsluftning udføres sjældent på fodboldbaner; den bruges på golfgreens, hvor den lave græshøjde gør den nem at udføre. Luftning med Verti-Drain foretrækkes til fodboldbaner.

Efterså

Mellem 150 og 300 kg frø, hovedsageligt 100 % rajgræs, spredes over banen. Den anvendte såmaskine afgør, hvor mange kørsler der er nødvendige. Gødningen skal indeholde en større andel fosfor for at stimulere de unge planter. Og der kræves et meget lavt saltindhold, fordi saltene i gødningen har en større virkning på de unge spirer end på mere modent græs. Dette salttal er derfor en parameter, der ikke må overses ved såning eller efterså. Omvendt vil valget af en saltholdig landbrugsgødning gå ud over regenereringens effektivitet og dermed græssets kvalitet.

Vanding

Vandingen er et delikat trin. Udfordringen er at holde banen fugtig, men ikke våd. Det anbefales at vande så ofte som nødvendigt afhængigt af vejret. En fugtighedssonde kan kontrollere fugtniveauet, men en manuel kontrol kan også fint gøre arbejdet. De øverste 2-3 cm af banen skal holdes fugtige, da de unge skuds rodsystem ikke gør det muligt for dem at hente vand dybere nede. Forholdet mellem luft og vand, som allerede blev nævnt under luftningen, er vigtigt. Luft er afgørende for at undgå, at jorden kvæles.

Hvor lang tid tager det at få et græstæppe?

Med rajgræs og optimale vandingsforhold kan planten spire på 4 dage, begynde at busket ud på 15 dage og danne et ungt græstæppe på 3 uger. Bemærk, at disse trin kan tage langt længere tid. De afhænger blandt andet af opfølgningen og typen af gødning.

Kan man klippe under regenereringen?

Hvad med klipningen under denne regenerering? Hvis der stadig er et relativt tæt græstæppe, kan robotterne sættes direkte i gang på banen. Deres knive, der er skiftet lige før regenereringen, er skarpe nok til at arbejde på det helt unge græs. Klippehøjden sættes op til 4 cm og kan sænkes igen, når græsset er stærkt nok. Hvis banen er meget bar, skal man vente 1 til 2 uger, før robotten sættes på banen. Klippehøjden kan så sættes op til 5 cm og sænkes lidt efter lidt.

En regenerering styrket af robotplæneklipperen

Robotplæneklipperes mulching giver en hurtigere regenerering af græsset end traditionelle cylinderplæneklippere med mulching. Klippefrekvensen (op til 10 klipninger om ugen mod 1 eller 2 med traditionelle klippemetoder) giver finere snit og dermed langt finere afklip, som mikroorganismerne lettere angriber. Nedbrydningen bliver mere effektiv. Det undgår dannelsen af en tæt filt. Næringsstofferne tilbageføres så meget hurtigt. Græsplænen klippes konstant, hvilket giver mulighed for en regelmæssig gødningsplan og dermed, for klubben, besparelser og en mindre miljøpåvirkning.